Familienetværket hos Røde Kors Glostrup samler hver måned børnefamilier til fælles måltider og hyggelige stunder. Familienetværket er en del af Røde Kors' landsdækkende indsats, hvor mere end 70 familienvetværk findes på tværs af hele landet. I familienetværkene får børnefamilierne et vigtigt fællesskab, som hjælper med at mindske den ensomhed og isolation, som mange af dem oplever. Disse netværk bliver ofte et vigtigt holdepunkt og fungerer som en udvidet familie, hvilket betyder, at mange familier forbliver tilknyttet et familienetværk i en længere periode.
Som aktivitetsleder får du en nøglerolle i at sikre, at netværket fungerer optimalt. Du vil være den, der støtter og sparrer med de frivillige, så de kan fokusere på at skabe gode oplevelser og pusterum i en trængt hverdag for børnefamilier.
Dine Opgaver Som Aktivitetsleder Vil Bl.a. Omfatte
- Samarbejde med Glostrup Kommune, der har tilknyttet en medarbejder til familienetværket.
- Visitering af familier til netværket sammen med den kommunale tilknyttede medarbejder.
- Organisering og koordinering af frivillige, inkl. rekruttering, onboarding og opfølgning.
- Afholdelse af møder og sociale arrangementer for frivillige.
- Samarbejde med Røde Kors Glostrups bestyrelse, herunder rapportering og økonomi.
- Koordinering af aktiviteter, herunder ture og oplevelser.
Hvad Vi Tilbyder
- At blive en del af en stor international organisation med mere end 30.000 frivillige i Danmark.
- Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for mennesker, der har brug for dig.
- Erfaring med organisering og ledelse af frivilligt socialt arbejde.
- God support til din ledelsesopgave fra Røde Kors Glostrups bestyrelse.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling inden for familieområdet via faglige kurser, temadage og mange andre relevante tilbud og på tværs af Røde Kors-aktiviteter i hele landet.
- At blive en del af et hyggeligt fællesskab med andre frivillige, som giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
- En nøglerolle i udvikling af en af de meste populære aktiviteter i Røde Kors
Forventet tidsforbrug: Du skal kunne afsætte ca. 10-15 timer om måneden til rollen som aktivitetsleder.
Er det dig, vi leder efter? Hvis du kan se dig selv i rollen som aktivitetsleder og har lyst til at høre mere, så vil vi meget gerne høre fra dig! 😊